
- Motor:70o V 552 ccm. Hk: 64.5 v. 9500 omd/min.
- Cylindre: 2/4 takt. Ventiler pr. cyl. 4. Gear: 5. Køling: Vand.
- Transmission: Kardan. Vægt køreklar: 207 kg. Topfart: 180 km/t.
- 0/100 km/t: 6,3 sek. Vægt/kraft-forhold: 3,18 kg. pr. hk.
- Bremser F/B: Skiver/Tromle. Producentland: Japan.
- Tak til:
- Links:
‘En af de mest utraditionelle motorkonstruktioner der er set fra Japan i mange år’ Sådan skrev pressen om Yamaha XZ 550 da den havde premiere i 1982. Yamaha selv promoverede modellens design i sammenligning med datidens forholdsvis nye rumfærge.
Motoren var også fyldt med nytænkning. Hver cylinder havde fire ventiler, der betjenes af hver sin kædetrukne dobbelt overliggende knastaksel. – Altså fire knastaksler i alt. To forrør til udstødningen pr. cylinder var også et særsyn. For at minimere vibrationer var XZ-motoren forsynet med en balanceaksel, også senere set på BMW K 75, der drives via tandhjul direkte af krumtappen. Et meget avanceret brændstofsystem var også en del af den moderne motor. Yamaha XZ 550 havde et væld af finesser, hvor der f.eks. kan nævnes: Vandkøling, kardantræk, cantilever-affjedring (mono) til baghjulet, brogitter-stel, de før omtalte otte ventiler og et unikt design, hvor der måske var skelet lidt til Suzuki’s GSX 750 og 1100 modeller, der kom på markedet to år tidligere. XZ 550 fik ros for sine gode køreegenskaber. Men der var en del kritik af brændstofdoseringen, der kunne få motoren til at drukne. Problemet fik Yamaha dog hurtigt løst.
Prisen var unik for en motorcykel i 550 ccm. klassen – godt 43.000 kr. Samme år kunne Yamaha TR 1 (1000 ccm.) erhverves for 40.000 kr.
En reklame for XZ 550 ved premieren i 1982.

Under kategorien Yamaha
Indlæg skrevet af Gamle Motorcykler d.25 september, 2011
