
- Motor: Række 1002 ccm. DOHC Hk: 145 v. 10000 omd/min.
- Cylindre: 4/4 takt. Ventiler pr. cyl. 5. Gear: 5. Køling: Vand.
- Transmission: Kæde. Vægt køreklar: 235 kg. Topfart: 260 km/t.
- 0/100 km/t: 2,9 sek. Vægt/kraft-forhold: 1,68 kg. pr. hk.
- Bremser F/B: Skiver/Skive. Producentland: Japan.
- Tak til:
- Links: Historien om Yamaha FZR 1000
Yamaha FZR 1000 var i 1989 verdens hurtigste serieproducerede motorcykel. Denne raket havde fortræffelige køreegenskaber og havde passeret 200 km/t ved 10,2 sekunder – der havde de fleste personbiler kun opnået en fart af det halve. I 1987 kom den første FZR 1000 på markedet. Denne var en videreudvikling af Yamaha FZ 750. 1989 modellen havde stort set kun gearkassen tilfældes med den oprindelige FZR og nu var f.eks. motoren en medbærende enhed i stellets opbygning. Topfarten på 260 km/t, som var et gennemsnit af kørsel i hver sin retning på motorvejen, var 12 km/t hurtigere end den hidtidige rekordholder, Honda CBR 1000F.
Samtlige motorcykelmagasiner havde i 1989 kun rosende ord til overs for Yamaha FZR’s motor, affjedring, bremser og køregenskaber, og kårede den til verdens førende superbike. Modellen kunne i 1989 erhverves for 152.000 kr.
I 1992 fik FZR 1000 en hård konkurrent, Honda FireBlade.
En Yamaha FZR 1000 fra 0 til 200 km/t
Under kategorien Yamaha
Indlæg skrevet af Gamle Motorcykler d.10 august, 2010
