Moto Guzzi 850 LeMans 1976

Moto Guzzi 850 LeMans 1976

  • Motor: V Twin 844 ccm. Hk: 70 v. 7000 omd/min.
  • Cylindre: 2/4 takt. Ventiler pr. cyl. 2. Gear: 5. Køling: Luft.
  • Transmission: Kardan. Vægt: 225 kg. Topfart: 205 km/t.
  • 0/100 km/t: ? sek. Vægt/kraft-forhold: 3,21 kg. pr. hk.
  • Bremser F/B: Skiver/Skive. Producentland: Italien.
  • Tak til:

850 LeMans er måske Moto Guzzi’s største succes. Dens motor var en videreudvikling af den pålidelige V7 Twin, som var udviklet til brug inden for NATO. LeMans var en sportsmaskine med kardantræk, hvilket normalt fremkalder en lodret vandring ved acceleration, men dette blev elimineret med en meget hårdt spændt bagstøddæmper.

Et speicelt bremsesystem, hvor fodbremsen påvirkede både det bagerste og det forreste venstre stempel i forholdet 70 / 30 fik megen ros. Bremsegrebet aktiverede alene den højre forbremse. Køberne var begejstrede, men der var lidt at pege fingre af. Det specielle sæde revnede forholdsvis hurtigt, farven rød var den eneste mulighed ved levering og karburatorene trak luften direkte ind, altså uden noget filter, der ellers ville forlænge motorens levetid. De små skavanker blev rettet på senere modeller. Moto Guzzi 850 LeMans blev en øjeblikkelig succes, og da den kom på det danske marked skrev MC Revyen: Rå, vild og bare skøn. Så var det sagt.

Moto Guzzi 850 LeMans er i dag en klassiker.


Se og hør en LeMans.

Under kategorien Moto Guzzi

Indlæg skrevet af Gamle Motorcykler d.8 april, 2009

Tags: ,

1 kommentar

  1. Jørgen juni 15, 2009 13:37

    Den følgende model havde såmænd stadig tragte og intet luftfilter. Det kan man køre med i mange 100000 kilometer uden problemer, det er en del af den rå charme, og prøv så lige at slide den op! Le Mans 1 kunne også fås i metalblå og hvid, den sidste farve muligvis kun i Italien.

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg

Næste indlæg: BMW R100RS 1977
Forrige indlæg: Suzuki GT750 1971